Om os

RUNI A/S er en dansk producent af sneglekomprimatorer, beliggende i en region med en lang historisk tradition for miljøteknologi, maskinproduktion og smedearbejde.

RUNIs komprimatorer anvendes til at forøge værdien af en lang række forskellige affaldsmaterialer, enten ved at gøre dem egnede som genbrugsmateriale, der kan sælges, eller ved at minimere omkostninger til transport, bortskaffelse eller energiforbrug.

RUNI udvikler selv sine maskiner på baggrund af årelange erfaringer. Denne udvikling fører konstant til forbedrede resultater og nye anvendelsesområder.

Langt de fleste løsninger er specialtilpasset præcist til kundens behov og det specifikke formål. Det kan lade sig gøre, fordi vi selv opbygger hver enkelt maskine af en lang række delelementer.

RUNIs komprimatorer er bygget af kraftige materialer til hårdt arbejde. Pålidelige, driftsikre og enkle at betjene.

Fakta om RUNI

  • Grundlagt 1973
  • Velkonsolideret med solid økonomi
  • 3.000 m² lyse, velfungerende og nutidige produktionslokaler
  • Team af kvalificerede og fagligt dygtige smede og montører
  • Egen udviklingsafdeling med konstruktører og maskiningeniører
  • 3D CAD arbejdsstationer (SolidWorks og Pro Engineer)
  • Medlem af Dansk Eksportforening

Den højeste kvalitet på alle områder

 RUNI har altid baseret sin forretning på udvikling af innovative løsninger af særdeles høj kvalitet.

Robuste, pålidelige maskiner til hårdt arbejde

RUNIs maskiner er skabt til hårdt arbejde, også under vanskelige forhold i hårde miljøer. Derfor er de bygget af tunge materialer, tykke plader og kraftigt gods. Sirligt samlet af dygtige smede og håndværkere, der sikrer at hver eneste maskine er et unikt driftsikkert produkt af høj kvalitet, der kan klare opgaven i mange år.

Perfekt tilpasset til opgaven

I hvert enkelt tilfælde går vi i tæt dialog med kunden. Vi vil være helt sikker på, at den maskine vi leverer, er den helt rigtige til opgaven. Gennem årene har vi opbygget en stor erfaring i komprimering og håndtering af en mængde forskellige materialer, så vi kan løse opgaver, hvor mange andre må give op. Vi sælger aldrig en maskine, der ikke løser kundens behov.

Enkel betjening af komplicerede opgaver

Selv om RUNIs maskiner er baseret på en enkel, mekanisk grundidé – snegleprincippet – er komprimering ofte en kompliceret affære. Men vi har bygget al vores erfaring og know-how ind i selve maskinen, og gjort betjeningen så enkel som mulig. Enhver, uanset uddannelse, kan oplæres til at betjene en RUNI.