Chantry Digital - EPS elektronik

Lagerforhold ville være vanskeligere uden RUNI SK120

RUNI SK120 Sneglekomprimator har betydet enorm besparelse hos engelsk detailkæde, både med hensyn til plads og økonomi.

CHANTRY DIGITAL er en engelsk detailhandel inden for forbrugerelektronik og hårde hvidevarer. Virksomheden dækker fire områder med syv detailbutikker og har desuden en stor, landsdækkende erhvervsafdeling.

I hovedafdelingen i Towbridge bruger Chantry Digital en RUNI SK120 Sneglekomprimator til at komprimere EPS-emballage fra sine varer efter endt levering og montage ude hos kunderne.

”Det har betydet en enorm besparelse, både med hensyn til plads og økonomi. EPS er et materiale, der fylder utrolig meget uden at veje noget. Den største fordel er, at vi nu kan holde området rent og ryddeligt, men økonomien har også været en faktor,” fortæller Antony Blacker fra Chantry Digital.

”Tidligere betalte vi 90£ om ugen for at få tømt vores to affaldscontainere med ukomprimeret EPS. Det var ca. 16 m3 EPS om ugen. Man betaler dyrt for at komme af med det, fordi det ikke kan genbruges. Når det komprimeres, kan det sælges til genbrug, så vi nu har en indtægt i stedet for en udgift,” forklarer Antony Blacker

Chantry Digital skal samle et ton komprimeret EPS for at kunne sælge det. Det tager cirka 8 måneder. I mellemtiden har de altså sparet mere end 60 containertømninger eller over 500 m3 affald. I forhold til tømning giver leasingafgiften en besparelse i forholdet 3:1.

”Men vigtigst af alt er det, at vores lagerforhold ville være vanskeligere uden RUNI SK120. Komprimatoren er ganske robust og særdeles nem at betjene. Jeg vil anbefale den til enhver,” siger Antony Blacker fra Chantry Digital.

 
Skrevet af : 02/01/17 09.56